Kontaktpersoner

Teknisk Designerelev

 
Er du i gang med uddannelsen som Teknisk Designer, og har du lyst til at blive en del af vores team af dygtige og engagerede medarbejdere, så er der en spændende mulighed hos Hans Jensen Lubricators i Hadsund. Vi søger en Teknisk Designerelev inden for Industriel Produktion med start i januar 2023. 
 

OM DIG

Du har afsluttet - eller er ved at afslutte dit grundforløb med et godt resultat. Du er omhyggelig med dine opgaver og arbejder både struktureret og kvalitetsbevidst. Du er engageret og tager del i ansvaret for din egen læring ved at vise initiativ, være nysgerrig og have et stort ”gå-på-mod”. Derudover er du stabil, fleksibel – og har et godt og smittende humør.
 
Vi forventer herudover, at:
- Du er god til at anvende elektroniske tegneprogrammer
  (Vi bruger Inventor og AutoCAD).
- Du behersker MS Office pakken.
- Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftlig.
- Du behersker engelsk i skrift og tale. 
 

ARBEJDSOPGAVER

Som Teknisk Designerelev vil dine primære opgaver være, at:
- Vedligeholde tegninger og styklister til vores produktionsgrundlag.
- Konstruere og tegne nye komponenter. 
- Fremstille manualer og andre dokumenter.
- Udarbejde tekniske instruktioner og service letters mv.
- Arkivering og andre ad hoc-opgaver.
 

VI TILBYDER

En spændende elevplads, der giver dig en solid faglig udvikling. Et godt læringsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i fokus. En uformel omgangstone, hvor du på sigt vil få en stor grad af frihed under ansvar. 
 
Vores arbejdsplads, der er ejet af en kapitalfond, er præget af et dynamisk miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er en agil virksomhed, hvor engagement og samarbejde er i højsæde. Vi har en flad og uformel struktur, hvor vi har fokus på den positive tilgang til udfordringer, også når det går hurtigt.
 
Herudover tilbyder vi:
  • Personalegoder som fx rabataftaler (Bl.a. på brændstof), frokostordning og en aktiv personaleforening. 
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelse sker i henhold til Industriens Overenskomst. 
 

KONTAKT

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Designer, Jill Jensen på e-mail: jj@hjlubri.dk
 
Kan du se dig selv hos os?
Så send hurtigst muligt ansøgning og CV til HR@hjlubri.dk med titlen ”Teknisk Designerelev”. 
 
Vi gør opmærksom på at ansøgninger behandles løbende, og ansættelsesprocessen stopper når vi har fundet den rette. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Udskriv