Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 104 years

Maskiningeniør med interesse for mekanik, hydraulik og styring!

Hans Jensen Lubricators oplever stor succes, og har derfor behov for endnu en kompetent maskiningeniør til vores R&D. Drømmer du derfor om at være en del af en spændende global virksomhed, der udvikler og levere klimavenlige teknologier til den maritime sektor. Ønsker du en spændende hverdag med indflydelse og gode kollegaer? Så er det dig, vi søger til vores R&D team.
 

Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators er verdens førende leverandør af cylindersmøresystemer til skibsmotorer, som anvendes på verdens største tank-, bulk- og containerskibe. Vi er cirka 100 medarbejdere og har hovedkontor i Hadsund samt egne kontorer i Singapore og Kina. Vi er en teknologi- og produktionsvirksomhed der udvikler, sælger, producerer, installerer og servicerer egne produkter. 
 

Jobbet

Du bliver en del af et projektorienteret team, der udvikler højteknologiske produkter. Alle processer varetages in-house, hvilket betyder, at du er tæt på virkeligheden. Du bliver en del af et mindre team på fire til seks ingeniører, der har hver har deres ekspertise indenfor forskellige fagområder og aldersmæssigt spænder bredt. Vi har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet og har ligeledes en Ph.d.-studerende tilknyttet afdelingen. Som maskiningeniør i R&D afdelingen, deltager du primært i længerevarende udviklingsprojekter, der ofte er en kombination af mekanik, hydraulik og elektronik. Dine primære arbejdsopgaver er bl.a. at
  • Udvikle og designe produkter/ mekaniske dele.
  • Udarbejde designspecifikationer og testplaner 
  • Foretage komponent- og materialevalg.
  • Udarbejdelse af testbeskrivelser.
  • Teknisk sagsbehandling og teknisk support.
  • Hjælpe og sparre med kollegaer fra teknisk afdeling.
 

Din profil

  • Du har en uddannelse som maskiningeniør, og har erfaring som udvikler/ konstruktør i en teknisk afdeling.
  • Erfaring med 3D CAD-tegneprogram f.eks. Inventor.
  • Du er resultatorienteret – og sætter en ære i at levere høj kvalitet og overholde aftalte deadlines.
  • Du er selvstændig, og er god til at tage initiativ og finde nye løsninger.
  • Du arbejder struktureret og systematisk – og er god til at holde fokus på detaljen. 
  • Du er god til at bevare overblikket og prioritere korrekt, når der er ”mange bolde i luften”.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med hydrauliske anlæg og har et maritimt kendskab.
Den daglige kommunikation foregår internt på dansk, men vores eksterne kommunikation foregår primært på engelsk. Du skal derfor være fortrolig med engelsk i skrift og tale.
 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i et professionelt og uhøjtideligt miljø. Vores virksomhed er præget af professionalisme, kvalitet og høj faglighed blandt vores kollegaer. 
 
Vi har sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening. Vi har desuden vores eget ”HJL Academy”, og kan derfor sikre at du bliver klædt på til opgaven. 
 

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning til: hr@hjlubri.dk med titlen ” Maskiningeniør”.  Vi behandler ansøgere løbende.
 
Startdato: Snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte R&D Manager Nikolaj Kristensen på mail nkr@hjlubri.dk eller tlf. 8844 1938.
 
Læs mere om virksomheden og vores produkter på www.hjlubri.dk
Udskriv