Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 104 years

Industritekniker til produktionen

Har du et kvalitets-mindset og et ønske om at være med til at skabe produkter i den absolutte verdensklasse og samtidig bidrage til den grønne omstilling, så er dette en unik mulighed. 
 
Brænder du for programmering og opstilling af CNC-maskiner og vil du være en del af den maritime branche og arbejde i en spændende og attraktiv teknologivirksomhed hvor kvaliteten og humøret er i top – så læs endelig videre, for vi søger medarbejdere til faste stillinger.
 

Lidt om os 

Hans Jensen Lubricators A/S er verdens førende leverandør af cylindersmøre-systemer til skibsmotorer, som anvendes på de største tank-, bulk- og containerskibe. Vi er pt ca. 100 ansatte, med hovedkontor i Hadsund samt egne kontorer i Singapore og Kina. Vi er en teknologi- og produktionsvirksomhed der udvikler, sælger, producerer, installerer og servicerer egne højkvalitetsprodukter. 
 
Vi tilstræber altid at servicere vores kunder bedst muligt, da et velfungerende cylindersmøresystem er et must for vores kunder. Det er derfor nødvendigt at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og dermed bidrager til at vores kunder får den nødvendige hjælp, når de har behov for det. 
 

Jobbet 

Du vil få et spændende job, hvor du skal fremstille emner af høj kvalitet og fine tolerancer. Som industritekniker hos os, får du – i tæt samspil med dine kollegaer – ansvar for at forberede, opstille, programmere og igangsætte komplekse emner på vores CNC-dreje og fræsemaskiner.
 
Vi har en god teamånd og hjælper hinanden. Du vil derfor opleve at opstille på andre maskiner, end din egen. Vi producerer et mindre stykantal og mange forskellige emner i løbet af en arbejdsdag. Jobbet indebærer en veksling mellem opstilling og deltagelse i den daglige produktion – fordelt med ca. 30% opstillingsarbejde og 70% produktionsarbejde. 
 
Du vil komme til at arbejde med FANUC styring, inklusive optimering af emne. Her vil erfaring med cyklustider være en fordel 
 

Om dig 

  • Du er uddannet industritekniker med flair for at programmere og gerne erfaring med CNC-bearbejdning, samt en god portion teknisk snilde. 
     
  • Du trives i et miljø hvor drive, kvalitet og fleksibilitet er en selvfølge. Vi mener at et smil og et positivt sind bidrager til et produktivt og godt arbejdsmiljø. Det forventer vi at du kan se dig selv i, og vil give dit bidrag til. 
     
  • Du er en teamplayer, og det er en selvfølge for dig, at du er en imødekommende kollega. Samtidig kan du selvstændigt tage ansvar og levere på dine opgaver. 
 
Vi arbejder efter certificeringssystemerne ISO 9001, ISO 14001 samt OHSAS 18001 – kendskab hertil vil være en fordel, men ikke et krav.
 
IT fylder meget i vores opgaveløsning, og det er derfor forventet, at du kan arbejde med MS Office-pakken på brugerniveau. 
 

Vi tilbyder 

Du vil blive del af et dygtigt og dedikeret team, i en spændende og udfordrende stilling hvor arbejdsmiljøet er professionelt, dynamisk og uhøjtideligt. Vi tror på den enkelte og vægter selvstændig opgavevaretagelse uden, at du bliver overladt til dig selv. 
 
Vores omgangstone er uformel og vi sætter pris på det gode humør og et smil i hverdagen. Vores produktionsområde er rent og ryddeligt og kendetegnet ved ordentlighed, sikkerhed og styr på arbejdsmiljøet. Vi vægter sikkerhed og et godt arbejdsmiljø - det er for os et kendetegn for den professionelle og kvalitetsorienterede virksomhed.
 
Når du starter hos os, sørger vi for en grundig oplæring der sikrer et godt produktkendskab, så du bliver klædt på til dine opgaver.
 
Vi har egen kantine med frokost-/frugtordning, en aktiv personaleforening og forskellige medarbejdergoder, herunder mulighed for sundhedsforsikring.
 
Hos os er det vigtigt at honorere vores medarbejdere i henhold til både indsats og kvalifikationer. Derfor har vi individuelle lønaftaler og du vil derfor blive tilbudt en attraktiv lønpakke som afspejler dine kompetencer.
 
Arbejdstiden er mandag til fredag – der må forventes perioder med overarbejde. 
 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Production Manager Per Stengaard Nielsen på mobil. 29841841 eller mail psn@hjlubri.dk Du kan læse mere om os på www.hjlubri.dk 
 

Kan du se dig selv hos os? 

Så send en ansøgning til: hr@hjlubri.dk med titlen ”Industritekniker”. 
Vi holder samtaler løbende og ansætter med tiltrædelse hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat.
Udskriv