Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 104 years

Industritekniker til produktionen

Brænder du for programmering og opstilling af CNC-maskiner? Vil du være en del af den maritimebrance og arbejde i en spændende og attraktiv teknologi og produktionsvirksomhed, med høj puls og højt humør? Så er du måske vores nye medarbejder til produktionen.

Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators er verdens førende leverandør af cylindersmøresystemer til skibsmotorer, som anvendes på verdens største tank-, bulk- og containerskibe. Vi er knap 100 medarbejdere og har hovedkontor i Hadsund samt egne kontorer i Singapore og Kina. Vi er en teknologi- og produktionsvirksomhed der udvikler, sælger, producerer, installerer og servicerer egne produkter. 

Opgaver og ansvar

Du vil få et spændende job, hvor du skal fremstille emner af høj kvalitet og fine tolerancer. Som industritekniker får du – i tæt samspil med dine kollegaer – ansvar for at forberede, opstille, programmere og igangsætte komplekse emner.

Vores kunder er vigtige for vores virksomhed. Vi tilstræber derfor altid at servicere vores kunder bedst muligt, da et velfungerende cylindersmøresystem er et must for vores kunder. Det er derfor nødvendigt at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og dermed bidrager til vores kunder får den nødvendige hjælp, når de har behov for det.

Din profil

• Du er uddannet industritekniker. 

• Du brænder for at programmere. 

• Du har erfaring med CNC-bearbejdning.

Du er som person, stabil, kvalitetsbevidst og har teknisk snilde. Du er positiv, fleksibel og trives med en travl og omskiftelig hverdag. Du har en faglig stolthed, der afspejles i det stykke arbejde, der udføres, og hvor du er med til at sikre tilfredse kunder.

Vi tilbyder

Et spændende og vigtigt job i en stabil og velkonsolideret virksomhed. Du får løn efter kvalifikationer og en masse gode kollegaer. Vi har en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø. Du vil få gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Ansættelsen er på fast dagtur.

Vi har en lækker frokostbuffet, frugtordning og en personaleforening som arrangerer sociale arrangementer og sammenkomster.

Kan du se dig selv hos os?

Har du lyst til at blive en del af vores team, så send din ansøgning vedlagt CV til: hr@hjlubri.dk og mærk ansøgningen ”industritekniker”.

Startdato: Snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Stengaard Nielsen på tlf. 2984 1841.
 
Vi ser frem til at høre fra dig. 

Du kan læse mere om virksomheden og vores produkter på www.hjlubri.dk

Udskriv