Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 104 years

Elektriker til EL-afdeling

Har du et kvalitets mindset og et ønske om at være med til at skabe produkter i den absolutte verdensklasse og samtidig bidrage til den grønne omstilling, så er dette en unik mulighed, og måske er det lige dig vi søger.
 
Vi tilbyder en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
 

Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators A/S er verdens førende leverandør af cylindersmøresystemer til skibsmotorer, som anvendes på de største tank-, bulk- og containerskibe. Vi er knap 100 medarbejdere og har hovedkontor i Hadsund samt egne kontorer i Singapore og Kina. Vi er en teknologi- og produktionsvirksomhed der udvikler, sælger, producerer, installerer og servicerer egne produkter.
 

Jobbet

Som elektriker i vores El-afdeling indgår du i et team, som har ansvaret for at montere og kvalitetssikre den el-tekniske styring af vores cylindersmøresystemer. Du vil komme til at arbejde sammen med vores udviklingsafdeling omkring test af nye produkter, samt lave kontrol og test af vores nuværende produkter i samarbejde vores elektronik-fagteknikker og montage.
 

Din profil

Vi forestiller os at du er uddannet elektriker, industrielektriker, automatikmekaniker, elektronik-fagteknikker eller tilsvarende, og evner at få el og mekanik til at spille sammen.  Vi ser gerne at du har erfaring med el-montage fra tavleanlæg og styreskabe.
 
Du er en teamplayer, og det er en selvfølge for dig, at du er en imødekommende kollega. Samtidig kan du selvstændigt tage ansvar og levere på dine opgaver.
 
Vi forventer herudover, at:
  • Du kan dit håndværk.
  • Erfaring med software og PLC 
  • Du er kvalitetsbevidst – og brænder for det du laver.
  • Du er fleksibel og vedholdende i din opgaveløsning.
  • Du kan læse og forstå el-diagrammer.
  • Du har et godt humør, er positiv og formår at skabe gode relationer på tværs funktioner og niveauer.
 
Vi arbejder efter certificeringssystemerne ISO 9001, ISO 14001 samt OHSAS 18001 – kendskab hertil vil være en fordel, men ikke et krav.
IT fylder meget i vores opgaveløsning, og det er derfor forventet, at du kan arbejde med MS Office-pakken på brugerniveau.
 

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i et professionelt, dynamisk og uhøjtideligt miljø. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet i arbejdet er i højsæde. Vi tror på den enkelte og vægter selvstændig opgavevaretagelse uden, at du bliver overladt til dig selv. Vores omgangstone er uformel og vi sætter pris på det gode humør og et smil i hverdagen.
 
Vi sørger for en grundig oplæring der sikrer et godt produktkendskab, så du bliver klædt på til dine opgaver.
 
Vi har egen kantine med frokostordning og en aktiv personaleforening.
 
Arbejdstiden er mandag til fredag – der må forventes perioder med overarbejde.
 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Production Manager Per Stengaard Nielsen på mobil 29841841 eller mail psn@hjlubri.dk 
 

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning til: hr@hjlubri.dk  med titlen ”Elektriker”. Vi gør opmærksom på at ansøgninger behandles løbende.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
Udskriv