Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 104 years

Økonomielev

Har du en HHX, EUX, EUS eller tilsvarende uddannelse - og drømmer du om en karriere inden for økonomi?

Så er stillingen som økonomielev hos Hans Jensen Lubricators med sikkerhed noget for dig! 

Hvad kan vi tilbyde

Som økonomielev indgår du i vores Økonomiafdeling, der består af 4 dygtige og dynamiske kolleger, der er parat til at lære fra sig.

Du vil få opgaver og udfordringer, der udvikler dig både fagligt og personligt. Du vil gennem uddannelsen blive kvalificeret til at varetage alle almindeligt forekommende arbejdsopgaver i en Økonomiafdeling.

Opgaverne vil være varierede - og opfylder de uddannelsesmål, der er fastsat for din uddannelse. Du vil under uddannelsen få egne ansvarsområder, der løbende bliver tilpasset dine opnåede kompetencer.

Dine kvalifikationer

  • Du har opnået gode resultater under din ungdomsuddannelse.
  • Du har interesse for økonomiområdet og har flair for tal.
  • Du er aktiv - og interesseret i at lære nyt.
  • Du er ambitiøs, struktureret og leverer kvalitet i dit arbejde.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men trives også godt i et team.
  • Du kan bevare overblikket - også når det hele bliver lidt hektisk.
  • Som person er du positiv – med ”gå på mod” og et godt humør. Du er en god kollega.

Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators er en innovativ virksomhed, der udvikler-, producerer-, sælger og installerer patenterede cylinder smøreapparater til store 2 takts dieselmotorer, der blandt andet anvendes som hovedmotorer i nogle af verdens største skibe. Vi har en uformel kultur, hvor der blandt virksomhedens knap 100 medarbejdere er plads til en åben og ærlig dialog. Virksomheden er under konstant forandring, for at imødekomme kravene fra vores kunder og det marked vi opererer i.

Ansøgning

Er en stilling som økonomielev noget for dig, så send din ansøgning vedlagt CV allerede nu via mail til hr@hjlubri.dk og mærk din ansøgning ”Økonomielev”.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så lad os gerne høre fra dig snarest mulig. Tiltrædelse august 2021..

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Financial Manager Niklas Vinther Christensen på tlf.: 5369 1009 eller via mail nvc@hjlubri.dk.

Du kan læse mere om virksomheden og vores produkter på vores hjemmside. 

Udskriv