Hans Jensen Lubricators A/S - 100 years

Reguleringer

Baggrund

Ved at anvende automatiske reguleringer på cylindersmøreolieforbruget opnås en mere effektiv cylindersmøring og samtidig minimeres omkostningerne. Opmærksomheden på dette område har været øget i de senere år, blandt andet på grund af stigende oliepriser og stigende fokus på miljøbelastningen. Hans Jensen Lubricators A/S har derfor udviklet en række systemer, der kan regulere cylindersmøreolieforbruget på mekaniske cylindersmøreapparater.

Funktionalitet

Ved timet cylindersmøring leveres en lille mængde cylindersmøreolie for hver motoromdrejning. Uden regulering betyder det, at cylindersmøreolieforbruget i dellastområder normalt er højere end nødvendigt. Frem for udelukkende at regulere efter omdrejningstallet kan der i stedet reguleres efter motorens middeltryk (MEP) eller motorens effekt (BHP). En anden type regulering er LCD-regulering, som har til formål at sikre ekstra cylindersmøring under belastningsændringer, for eksempel under manøvrering.

Installation

Reguleringsmodulerne monteres direkte på cylindersmøreapparatet. Det er derfor muligt at montere reguleringsmodulerne på både eksisterende mekaniske cylindersmøreapparater og på nybygninger.
 
Du er velkommen til at kontakte os for at få yderligere informationer om Reguleringer.
 
Læs mere om MEP-regulering. Klik her
 
Læs mere om BHP-regulering. Klik her
 
Læs mere om LCD-regulering. Klik her

MEP- og BHP-regulering: Minimering af cylindersmøreolieforbruget

HJ Mekanisk Cylindersmøreapparat er mekanisk drevet, synkront med motoren. HJ Mekanisk Cylindersmøreapparat bliver indstillet til at levere en lille mængde cylindersmøreolie for hver motoromdrejning.
Mængden pr. stempelslag er den samme, uanset motorens omdrejninger.
Som følge af at der er mindre slid og lavere temperaturer i motoren ved lavere omdrejning, er behovet for cylindersmøreolie per stempelslag mindre ved lavere omdrejninger.
Det betyder, at cylindersmøreolieforbruget i dellastområder er højere end nødvendigt.
 
Derfor kan man, i stedet for at regulere efter motoromdrejningerne, regulere efter motorens middeltryk (MEP) eller efter motorens effekt (BHP).
I begge tilfælde opnås en besparelse i cylindersmøreolieforbruget.
Derudover fører reduktionen i cylindersmøreolieforbruget til renere cylindere og udstødning, hvilket reducerer risikoen for skylleluftsbrande.
 
HJ Mekanisk Cylindersmøreapparat kan retrofittes med en mekanisk MEP- eller BHP-regulering.
Reguleringen monteres direkte oven på cylindersmøreapparatet og forbindes med en ledforbindelse direkte til brændstofreguleringsakslen.
 
HJ Mekanisk Cylindersmøreapparat kan også monteres med HJ Mechtronic. Derved kan anvendes både MEP- og BHP-regulering og derudover reguleringsalgoritmer, som kunden selv definerer.
Derudover kan disse typer af reguleringer anvendes på vores nye cylindersmøreapparat HJ Lubtronic.
 

LCD-regulering: Ekstra cylindersmøring under lastændringer

En anden type regulering er LCD-regulering.
LCD-reguleringen har til formål at give ekstra cylindersmøreolie på tidspunkter, hvor motoren udsættes for belastningsændringer, for eksempel under manøvrering.
Systemet aktiveres automatisk, hvilket betyder, at besætningen ikke er nødsaget til at foretage manuelle justeringer under disse forhold.
 
LCD-regulering er et tilvalg, som kan specificeres til HJ Mekanisk Cylindersmøreapparat.
Dette system er elektronisk styret på baggrund af en pick-up, der monteres på brændstofreguleringsakslen.
LCD-reguleringen er også integreret i det nye cylindersmøreapparat HJ Lubtronic.
 
Du er velkommen til at kontakte os for at få yderligere informationer om Reguleringer.
 
Læs mere om MEP-regulering. Klik her
 
Læs mere om BHP-regulering. Klik her
 
Læs mere om LCD-regulering. Klik her
 
Læs mere om HJ Mechtronic. Klik her
 
Læs mere om HJ Lubtronic. Klik her
 
Læs mere om HJ Mekanisk Cylindersmøreapparat. Klik her
Regelmæssig vedligeholdelse er nødvendig for produkter af denne type.
Vi har derfor indtænkt vedligeholdelse i vores produkter allerede fra designfasen.
 
Produkterne er optimeret for at have lange vedligeholdelsesintervaller.

Derudover er produkterne optimeret, så vedligeholdelse kan udføres hurtigt og effektivt.

Vedligeholdelsesinterval og vedligeholdelsesprocedurer er anført i manualerne for de enkelte produkter.
 
Du er velkommen til at kontakte os for at få yderligere informationer om vedligeholdelse af Reguleringer.
 
Læs mere om vedligeholdelse af HJ Mechtronic. Klik her 
 
Læs mere om vedligeholdelse af MEP-regulering. Klik her 

Læs mere om vedligeholdelse af BHP-regulering. Klik her 

Læs mere om vedligeholdelse af LCD-regulering. Klik her 


Læs mere om vedligeholdelse af LCD-regulering med priming. Klik her
På denne side kan du finde svar på en række spørgsmål, som vi ofte bliver stillet om Reguleringer. Hvis du finder svarene utilstrækkelige, er du meget velkommen til at kontakte os med en beskrivelse af dine spørgsmål eller problemer. Vi vil da prøve at hjælpe dig bedst muligt.
  • Hvad er forskellen på MEP- og BHP-regulering?
    • MEP-regulering regulerer efter det effektive middeltryk, hvor BHP-regulering regulerer efter motorbelastningen. BHP-regulering giver den største besparelse af de to. Designet af vores mekaniske løsning er ens for MEP- og BHP-regulering. Forskellen ligger i udformningen af kurveskiven, som fremstilles specielt til hvert anlæg på baggrund af en algoritmeberegning.
  • Hvad er forskellen på MEP-/BHP- og LCD- regulering?
    • MEP- og BHP-reguleringer er reguleringer, der gør det muligt at opnå besparelser på cylindersmøreolien og samtidig bevare en sikker driftstilstand ved dellaster.
       
      LCD-regulering derimod er en automatisk fællesmængderegulering, som forøger cylindersmøreolieindsprøjtningen i tilfælde af manøvre- og belastningsændringer. Det vil sige, at cylinderforingen beskyttes ved tilførsel af en højere feed rate i de korte perioder, hvor det er nødvendigt.
  • Kan MEP-/BHP- reguleringer anvendes med HJ SIP Ventiler?
    • Med HJ Mechtronic og HJ Lubtronic kan MEP- og BHP reguleringer anvendes sammen med SIP ventiler. Med HJ mekanisk cylindersmøreapparat kan det ikke lade sig gøre.
Udskriv