Royalt besøg hos Hans Jensen Lubricators

Hans Jensen Lubricators A/S har d. 25. maj 2011 haft besøg af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, Prins Henrik af Danmark

Vores virksomhed er 94 år gammel. I løbet af disse år, har der været mange begivenheder, som vi med stolthed har kunnet indføre i vores annaler.
 
Men en begivenhed helt i særklasse indtraf, da Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen d. 25. maj 2011 besøgte vores virksomhed.
 
Prinsgemalen blev modtaget af medejer og administrerende direktør Hans Peter Jensen og hans to sønner, medejer og salgsdirektør Rasmus H. Jensen og medejer og områdechef Christian H. Jensen.
 
Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen blev præsenteret for virksomhedens produkter, og Prinsen stillede interesserede spørgsmål, sådan at tidsplanen for besøget blev overskredet.
 
”Både vores medarbejdere og vi er stolte af, at Kongehuset har udvist interesse for vores virksomhed. Én af vores medarbejdere udtrykte sin stolthed på følgende måde: Det er i dén virksomhed, hvor jeg arbejder! Den medarbejder taler for os alle”, udtaler medejer og områdechef Christian H. Jensen.
 
”Med det kongelige besøg føler vi, at vores virksomhed har fået en særlig blåstempling. Den udvikling og produktion, der foregår hos os, har så megen relevans, at Kongehuset vil orienteres om det. Vi er fundet værdige til et kongeligt besøg.
Det fortæller vores kunder og samarbejdspartnere, at vi er en troværdig og veldrevet virksomhed – en virksomhed, man kan have tillid til”, udtaler medejer og salgsdirektør Rasmus H. Jensen. 
 
Udskriv