Ledige stillinger

Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 100 years

Teknisk Designer

Vil du være Teknisk Designer? 

Brænder du for en uddannelse som Teknisk Designer, og har du lyst til at blive en del af vores team af dygtige medarbejdere, så er der en spændende mulighed ved Hans Jensen Lubricators i Hadsund. Vi søger to Tekniske Designerelever med start i første kvartal 2021.

Om dig 

  • Du har afsluttet - eller er ved at afslutte - grundforløbet med et godt resultat.
  • Du er moden, arbejder struktureret, er omhyggelig og kvalitetsbevidst.
  • Du er engageret og tager ansvar for din egen læring ved at vise initiativ, være nysgerrig og have et stort ”gå-på-mod”.
  • Du er stabil, fleksibel – og har et godt og smittende humør. 

Vi forventer herudover, at: 

  • Du er god til at anvende elektroniske tegneprogrammer (Vi bruger Inventor og AutoCAD).
  • Du behersker MS Office pakken.
  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftlig.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale. 

Arbejdsopgaver 

 
Som Teknisk Designelev vil dine primære opgaver være, at:
  • Vedligeholde tegninger og styklister til vores produktionsgrundlag.
  • Konstruere og tegne nye komponenter.
  • Fremstille manualer og andre dokumenter.
  • Udarbejde tekniske instruktioner og service letters mv.

Vi tilbyder

 
  • En spændende elevplads, der giver dig en solid faglig og personlig udvikling.
  • Et godt læringsmiljø, der til stadighed er i udvikling.
  • En uformel og direkte omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelse sker i henhold til Industriens Overenskomst. 

Hvem er vi

 

Hans Jensen Lubricators er en innovativ ordreproducerende virksomhed, der udvikler-, producerer-, og sælger patenterede cylinder smøreapparater til store 2 takts dieselmotorer, der blandt andet anvendes som hovedmotorer i nogle af verdens største skibe. Vi har en uformel kultur, hvor der blandt virksomhedens knap 100 medarbejdere er plads til en åben og ærlig dialog. Virksomheden er under konstant forandring, for at imødekomme krav fra vores kunder og det marked vi opererer i. 

Ansøgning og samtaler 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Manager Lars Seibæk på telefon +45 88 44 19 03 eller e-mail: HR@hjlubri.dk

Send hurtigst muligt ansøgning og CV til HR@hjlubri.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Du kan læse mere om virksomheden og vores produkter på vores hjemmeside. 

Udskriv