Ledige stillinger

Kontaktpersoner

Hans Jensen Lubricators A/S - 104 years

Production Manager

Vi søger en Production Manager, der skal indgå i et dynamisk ledelsesteam i en højteknologisk innovativ virksomhed, hvor der er fart på. 

Jobbet 

Production Manager refererer direkte til CEO og har ansvaret for produktionen på vores fabrik i Hadsund. Du indgår i virksomhedens ledergruppe. Du skal kunne balancere dit fokus mellem at sikre en stabil daglig drift og samtidig sikre en innovativ udvikling af produkter og processer.

Dit ansvarsområde omfatter herudover: 

  • Planlægning og drift af produktionen med fokus på høj kvalitet samt overholdelse af leverings- og produktionstider - herunder realisering af budgetteret dækningsgrad.
  • Ledelse af ca. 30 medarbejdere i produktion.
  • Identificere og implementere procesforbedringer.
  • Deltage i udvikling af eksisterende- og nye produkter.
  • Bygningsvedligeholdelse.
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed.

Din profil

Det er et krav at du har indgående kendskab til CNCbearbejdning.

Du er uddannet som industritekniker, eller har en anden relevant teknisk uddannelse, og har flere års praktisk erfaring fra en ordreproducerende virksomhed.

Du har ledelseserfaring og arbejder godt med både strategiske og operationelle opgaver.

Vi forventer at: 

  • Du er analytisk velfunderet og har indsigt i det samlede flow i en produktionsvirksomhed.
  • Du har fokus på at skabe gode resultater, herunder kvalitet og produktivitet. Det er naturligt for dig at deltage aktivt i driften, og du tager gerne selv ” arbejdshandskerne på”, hvis situationen kræver det.
  • Du har forretningsmæssig forståelse, er proaktiv og har en naturlig gennemslagskraft. 
  • Du evner at navigere i et travlt miljø med korte deadlines, men samtidig formår du at bevare overblikket.
  • Det er ønskeligt, at du har erfaring med/kendskab til lager, indkøbs- og logistikfunktionen
  • Du har IT som et primært værktøj i din opgaveløsning og har kendskab til ERP systemer – gerne Dynamics AX
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators er en innovativ virksomhed, der udvikler-, sælger-, producerer-, og installerer patenterede cylinder smøreapparater til store 2 takts dieselmotorer, der blandt andet anvendes som hovedmotorer i nogle af verdens største skibe.

Vi har en uformel kultur, hvor der blandt virksomhedens knap 100 medarbejdere er plads til en åben og ærlig dialog.

Virksomheden er under konstant forandring, for at imødekomme krav fra vores kunder og det marked vi opererer i.

Din ansøgning

Send din ansøgning samt CV til hr@hjlubri.dk med titlen “Production Manager”.

Start dato: Så hurtigt som muligt

Hvis du har spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte CEO, Rasmus Hans Jensen på tlf.: 98571911 eller mail: hjl@hjlubri.dk

Udskriv