Kontaktpersoner

Per Fabricius
Technical Manager

Hans Jensen Lubricators A/S - 100 years

Maskinmester til Projekt

Det er dig vi mangler som vores nye kollega i Hadsund.

Jobbet

Ikke to dage vil ligne hinanden arbejdsmæssigt, og du bliver en del af et erfarent og dynamisk hold. Dine primære opgaver vil være:

  • El teknisk konstruktion og design af løsninger til cylindersmørring.
  • Nyudvikling og test af produkter.
  • Specifikation og dokumentation af solgte projekter samt klargøring af disse til produktion og installation på skibe.
  • Support til Produktion- og Aftersales afd.
  • Support til salg i forbindelse med specielle projekter.
  • Planlægning, opstilling og gennemførelse af test – dels i laboratoriet og dels på skibe i fuld skala.
  • Arbejde med viden indenfor branchen og følge udviklingen.
  • Du må påregne op til 15 rejsedage årligt.

Din profil

Du har en uddannelse som maskinmester, og gerne med en baggrund som elektriker. Du har arbejdet i en teknisk afdeling i en virksomhed baseret på projektorienteret salg. Kendskab til den maritime branche vil være en fordel. Vores forventning til din profil, vil endvidere være følgende:

  • Du drives af interessen for teknik og er nysgerrig i forhold til andre fagområder end dit eget speciale.
  • Du er handlekraftig og initiativrig.
  • Du tager ejerskab for dine opgaver.
  • Du arbejder systematisk og sætter en ære i, at overholde aftalte tidsfrister.
  • Du trives godt med at arbejde i teams, men formår samtidig at holde motivationen oppe ved selvstændigt arbejde.
  • Du har en positiv tilgang til din hverdag og evner at skabe gode relationer på tværs af niveauer og funktioner.
  • Du har en god forretningsmæssig forståelse, og er resultatorienteret.
  • Du har en god forståelse for el installationer og godt kendskab til mekanik.
  • Du behersker engelsk på højt niveau.

Hvem er vi

Hans Jensen Lubricators er en innovativ virksomhed, der udvikler-, sælger-, producerer-, og installerer patenterede cylinder smøreapparater til store 2 takts dieselmotorer, der blandt andet anvendes som hovedmotorer i nogle af verdens største skibe.

Vi har en uformel kultur, hvor der blandt virksomhedens knap 100 medarbejdere er plads til en åben og ærlig dialog. 

Virksomheden er under konstant forandring, for at imødekomme krav fra vores kunder og det marked vi opererer i.

Ansøgningen

Har du lyst til at blive en del af vores tekniske team, så send straks din ansøgning vedlagt dit CV til: hr@hjlubri.dk og mærk ansøgningen ”Maskinmester”.

Vi evaluerer ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Manager Per Fabricius på mobil: 41776864.

Du kan læse mere om virksomheden og vores hjemmeside.

Udskriv