Hans Jensen Lubricators A/S - 100 years

Maskinmester

Vi har travlt og søger en ny kvalificeret kollega til vores After Sales-afdeling til teknisk support og rådgivning primært indenfor den maritime branche.

Dine opgaver vil primært være teknisk rådgivning, support og reklamationsbehandling. Support, briefing og debriefing af vore rejsemontører, samt koordinering af deres opgaver og afrapportering til kunden. Du vil være en del af en vagtordning, og du skal være parat til rejsedage/ -opgaver. Derudover vil der være videndeling omkring produkter med den øvrige organisation og forretningsmæssig udbygning af vores serviceprogram med bl.a. salg af serviceopgaver og servicebesøg til eksisterende og nye kunder.

Jobbet kræver, at du er fleksibel, agerer proaktivt og både trives med at arbejde tæt og målrettet sammen i et team – og selvstændigt kan arbejde struktureret, effektivt og professionelt.

Du har:

  • En struktureret og engageret måde at arbejde på med et tilhørende stort personligt drive
  • Nogle års erfaring som sejlende maskinmester – eller er evt. marine-ingeniør
  • Kompetencer både indenfor det mekaniske og elektroniske område
  • Med fordel teknisk indsigt i cylinder-smøresystemer
  • Stor teknisk viden om, indsigt og erfaring med dieselmotorer, herunder indsigt i elektronisk styring
  • Gode sprogegenskaber – engelsk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring i at skrive tekniske rapporter - på engelsk
  • IT-kompetencer på min. brugerniveau - og du bruger IT (Office-pakken), som et naturligt arbejdsredskab i hverdagen. Vi anvender MS Dynamics Axapta

Du kan være maskinmester eller (marine)-ingeniør.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job i et engageret team og en proaktiv virksomhed, der har kontakter til hele verden
  • Et krævende job, hvor du får alle dine kompetencer i spil - og derfor udvikler dig hver dag
  • Et ansvarsfuldt job, hvor du rådgiver kunder - og kolleger langt hjemmefra
  • Et udviklende job, hvor din indsats er med til at udvikle dit job og din arbejdsplads

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Technical Manager Peter Jensen på tlf.: 9857 1911. Se også vore produkter og en præsentation af virksomheden på www.hjlubri.dk
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest 25. august. Ansøgningen foregår digitalt her.

Hans Jensen Lubricators A/S blev etableret i 1917 og har således 100 års erfaring i innovativ produktudvikling, kreative løsninger og effektiv installation af vore kvalitetsprodukter. Vi udvikler, producerer og installerer patenterede smøreapparater til store 2 takts dieselmotorer, der blandt andet anvendes som hovedmotor i nogle af verdens største skibe. Vi er anerkendt som en ledende leverandør af cylindersmøre-systemer og er en foretrukken samarbejdspartner når det gælder udvikling af nye løsninger. Gennem professionel og personlig udvikling og et godt arbejdsmiljø skal vore medar-bejdere føle et stort tilhørsforhold til vores virksomhed. Virksomheden er beliggende i Hadsund og har salgs- og repræsentationskontorer i Singapore og Shanghai.

Udskriv