Hans Jensen Lubricators A/S - 100 years

Bestyrelsen

Jørn Hansen

Medlem af bestyrelsen fra 2006. Formand for bestyrelsen fra 2009.
Født i 1943.
Jørn Hansen er uddannet statsautoriseret revisor. Han arbejdede for Ernst & Young fra 1968-2006 og blev partner i firmaet i 1977. Jørn Hansen har desuden i årenes løb været revisor for et bredt udsnit af erhvervslivet, herunder større industri-, entreprenør-, bolig- og IT-virksomheder. Fra 1969 og til sin pensionering i 2006 fungerede Jørn Hansen som revisor for Hans Jensen Gruppen. Jørn Hansen har været medlem af bestyrelsen siden 2006.

 

Erik B. Hansen

Medlem af bestyrelsen fra marts 2011.
Født i 1945.
Erik B. Hansen er i dag direktør i FS Finans A/S, som er under Finansiel Stabilitet A/S. Inden da var han administrerende direktør i EBH Bank, en sammenlægning af EBH Bank og Løkken Sparebank.
Fra 1991 og indtil 2008 var han regionsdirektør i Danske Bank Region Jylland Nord, som strækker sig fra Skagen i nord til og med Randers i syd, Thisted i vest og Hadsund i øst. Erik B. Hansen blev oprindeligt ansat i Præstø Bank i 1961.
Da banken blev overtaget af Danske Bank, fortsatte han sin karriere der, først i København som konsulent og sparringspartner for chefer, derefter som souschef i Randers området, dernæst som chef i Fredericia området, der var Danske Banks kerneområde, og senest som chef i Region Nord som tidligere beskrevet.

 

Klaus Kjærulff

Medlem af bestyrelsen fra 2009.
Født i 1951.
Klaus Kjærulff begyndte sin karriere i Østasiatisk Kompagni, hvor han tog en shippinguddannelse fra 1969-72. I 1976 blev han ansat som liniechef i rederiet Torm, og i perioden 2000-2008 fungerede han som administrerende direktør. Klaus Kjærulff har desuden været næstformand for Danmarks Rederiforening og medlem af bestyrelsen for blandt andet Danmarks Eksportråd. Han er formand for Smyril Line, næstformand for Skuld og medlem af rådet til Det Norske Veritas. Senest er Klaus Kjærulff blevet udnævnt til bestyrelsesformand for Nordic Tankers A/S. Derudover er han konsul for Malaysia.

 

Michael Christensen

Medlem af bestyrelsen siden 1995.
Født i 1962.
Michael Christensen har en PhD i Økonomi fra Southampton University i England. Han er lektor i finansiering på Aarhus Universitet, ligesom han driver konsulentvirksomheden Risk Management Consulting. Hans karriere har desuden omfattet finansstillinger i en bank og Mærsk koncernen.

 

Lars R. Enevoldsen

Medlem af bestyrelsen siden 2014.
Født i 1970.
Lars R. Enevoldsen arbejder som Group Vice President for Global Research & Technology hos Grundfos A/S. Lars startede ved Grundfos i 2001 som Senior Project Manager og har siden varetaget forskellige stillinger i organisationen inden for innovation og har været Group VP siden 2011.
Lars R. Enevoldsen har sin uddannelse fra Aarhus Engineering College, Aarhus Universitet og IMD Business School.
 

Udskriv