Hans Jensen Lubricators A/S - 100 years

Studentermedhjælper til udviklingsafdeling

Vores udviklingsafdeling har travlt, og har derfor brug for en hjælpende hånd i form af en studerende, der kan bistå afdelingen i et studierelevant fritidsjob.

Vi forventer, at du læser ingeniørretning, hvor et element af mekanik indgår som en del af studiet.

Dine opgaver vil primært være:

• Bistå afdelingen med diverse tests.

• Samle og arkivere data fra teststande.

• Løse diverse mindre ad-hoc opgaver.

Udover ovenstående kan der yderligere blive tildelt opgaver på baggrund af studentermedhjælperens kompetence og faglige niveau.

Jobbet er sat til 8 timer om ugen, og kan tilpasses, så det passer til studiet. Det kan f.eks. være en dag med 8 timers arbejde eller 2 dage med 4 timers arbejde. Du kan selv få indflydelse på planlægningen, så der skabes en balance imellem dine arbejdsopgaver og dit studie.

Der vil være mulighed for at kunne holde fri omkring f.eks. projektafslutninger og eksamensperioder. Det er ligeledes muligt at arbejde op til fuld tid i ferier.

Du har

• En solid viden indenfor især mekanik, men også gerne indenfor hydraulik, elektronik og programmering.

• En struktureret og engageret måde at arbejde på.

• En positiv tilgang til nye opgaver og udfordringer.

• En høj grad af fleksibilitet.

• Engelsk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder dig

• Et spændende job i et engageret team og en proaktiv virksomhed, der har kontakter til hele verden.

• Mulighed for at bruge din uddannelse i et fritidsjob.

• Tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling, tekniske afdeling samt produktion.

• Mulighed for at opnå faglig relevant erhvervserfaring.

• Fleksible arbejdstider med mulighed for fuld tid i ferieperioder.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte udviklingschef Nikolaj Kristensen på tlf. 8844 1938 

Send din ansøgning hurtigst muligt til hr@hjlubri.dk 

Du kan læse mere om virksomheden og vores produkter på www.hjlubri.dk

Udskriv